Eventyrlige oplevelser ved sagnomspundne Rhinen
Tag på et eventyr i de både smukke og legendariske landskaber omkring Rhinen og dens biflod Neckar. Det er svært at afgøre hvilken af floderne, der har de mest charmerende, maleriske og hyggelige byer, men helt sikkert er det dog, at smukke landskaber, dejligt bilfrie cykelstier langs floderne og berømte (vin)byer ikke er til at undgå her.
I dette område dannede Rhinen den nordlige grænse mellem Romerriget og datidens Tyskland, og floden har mange sagn og legender knyttet til sig. En af de mest kendte legender er nok den om Lorelei, som druknede sig i kærlighed til sin elskede og blev til en havfrue. Det siges, at hendes sang lokker sømænd i døden og får skibe til at synke. Hendes statue kan ses på en landtange mellem St. Goar og St. Goarshausen omkring 26 km nord for Rüdesheim. Denne strækning er den dybeste og mest vanskelige at passere på Rhinen.
Rhinen er en af verdens mest populære krydstogtfloder, og den største hindring er det 20 meter høje betagende vandfald Rheinfall nær Schaffhausen.
Oplev de smukke landskaber, hyggelige byer og lækre smagsoplevelser på vejen fra Koblenz til Bad Wimpfen – eller omvendt.
Blandt turens mange højdepunkter kan bl.a. nævnes følgende:
- Introduktion til skibet og byen Koblenz;
- En skøn udsigt over Rhinens landskab;
- De mange maleriske huse på vejen gennem Mainz, sammen med byens mange kirker, museer og historiske monumenter;
- Nierstein, Rhinens største vindistrikt;
- Den keltiske by Ladenburg;
- Heidelbergs slot og den berømte kirke Heiliggeistkirche;
- Bad Wimpfen, som ligner en drømmelandsby fra middelalderen.
- Mulighed for deltage i en spændende tur gennem vinmarkerne i traktorvogn efterfulgt af vinsmagning (mod tillæg).
Rejse anmeldelser
Der er endnu ingen anmeldelser for denne rejse
Giv en anmeldelse af rejsen