8 dage
Varighed
Helpension
Forplejning
Hyggecykling
Cykelkrydstogt
21/4-20/10 2018
Rejseperiode
Amsterdam-Brügge, Flandern
Destination

Cykelkrydstogt med det bedste af Holland og Flandern i samme tur

Turen fra Amsterdam til Brügge er en spændende og varieret rejse gennem nogle af Hollands og Belgiens smukkeste byer i overvejende flade landskaber, charmerende mindre byer, storbyer og byer rige på kultur og historie samtidig med fornøjelsen af at cruise på og langs med fascinerende vandveje i Zeeland og floderne Schelde, Vecht og Lek.

Blandt turens mange højdepunkter kan bl.a. nævnes følgende:

  • Kinderdijk, hvor 19 imponerende vindmøller står i lige række og er klassificeret som UNESCO verdenskulturarv
  • Den imponerende sluse ved Kreekrak
  • St. Amands eller den venlige lille by Dendermonde
  • Gent, som er en livlig universitetsby med en rig historie og kultur
  • Det vestlige Flandern til Brügge, som også kaldes “Nordens Venedig”
  • Brügge er måske den smukkeste flamske by med sin gamle, charmerende og velbevarede middelalderbykerne, og byen har en fortid som både storby og centrum for handel og kunst
  • Het Zwin, der er et unikt naturområde  med bl.a. 12 km lang sandstrand og klitlandskab med utallige caféer. Hold en pause, spis frokost eller snup en svømmetur i Nordsøens klare blå vand

Turen kan fås med start i Amsterdam og slut i Brügge … og i omvendt retning, og den kan gøres ombord på flere skibe.

Se venligst den detaljerede sejlplan (under fanen Rejsedatoer) for at se hvilke skibe, der sejler på de enkelte rejsedatoer i sæsonen.

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

Mere rejseinformation i stikord

SkibM/S Magnifique 3
RejsetypeCykelkrydstogt – Envejsrejse med forskellige start- og slutbyer
Envejstur med start i:Amsterdam eller Brügge
Turen slutter i:Brügge eller Amsterdam
SværhedsgradHyggecykling i overfladende flade, smukke landskaber i Holland og en anelse bakker på den belgiske del af turen.
Lej cykel til turenBørnecykler og div. udstyr til børn, Egen cykel medbringes, El-cykel, Turcykel med 7 gear og både fod- og håndbremse
MåltiderMorgenmad, frokostmadpakke og 3-retters aftenmåltid
Skibets dæk og kahytstyperSuiter og kahytter til 1, 2 og 3 personer beliggende på øvre og nedre dæk
TIlbudRabat på afrejse i oktober 2018
TurvarianterDenne tur sejles med 6 forskellige skibe. Se venligst sejlplan for detaljeret information.

Start i Brügge og slut i Bruxelles … eller omvendt

Dette meget populære cykelkrydstogt er en envejs rejse, som starter i den ene af de to på hver sin måde charmerende belgiske byer og slutter i den anden.

Turen kan startes i enten Brügge eller Bruxelles hver lørdag i hele sæsonen ombord på:

  • M/S Quo Vadis  og
  • M/S Magnifique 3

Og som noget helt nyt i 2018 er der nu mulighed for at starte rejsen på onsdage med:

  • M/S Magnifique 2

M/S Quo Vadis er hovedskibet på denne tur og det skib, som sejler langt størstedelen af alle afgange på ruten.

Under fanen “Rejseperiode” kan du se den detaljerede sejlplan og info om, hvilke skibe der sejler hvilken tur på hvilke dage, samt links til turen med de øvrige skibe.

Rutekarakteristik:

Det er meget nemt at cykle i Flandern og Belgien.

Selvom andre dele af Belgien er bjergrige, så er Flandern behagelig fladt med kun nogle få meget lette bakker. Her er med andre ord meget smukt, hyggeligt og ingen stejle stigninger.

Turen dag for dag

Brügge - Bruxelles

1

Dag 1. Ankomst Brügge

Ankom først på eftermiddagen til Brügge, der også kaldes både Flanderns Perle og Nordens Venedig, og check ind på skibet mellem kl. 15 og 17, hvor besætningen vil hilse jer velkommen ombord. Der vil være rig lejlighed til at gå på opdagelse i den historiske by, som Unesco har klassificeret som Verdenskulturarv. Gå en tur rundt i byen og oplev den hektiske stemning omkring byens torv, Grote Markt. Besøg et af Brügges mange museer eller nyd bare kulturen og den forbløffende smukke og uforglemmelige by fra en god stol i en café i een af byen mange små gader. Skibet bliver liggende i Brügge til næste morgen.
2

Dag 2. Rundtur til Nordsøen fra Brügge, ca. 55 km

Jeres første cykeldag vil føre jer til Damme, der siges at være fødestedet for narren Till Uglspil, der i middelalderen på uhørligste vis drev gæk og narrestreger med alle og enhver og blev så kendt i hele Europa, at der blev udgivet en bog om hans liv og levned og narrestreger (Till Eulenspiegel). Herfra videre til Nordsøkysten og badebyen Blankenberge, hvor du har mulighed for at snuppe en svømmetur i bølgerne eller bare sætte dig på en af de mange caféer, inden turen går tilbage mod Brügge og dit skib.
3

Dag 3. Brügge – Gent via Moerebrügge og Oostende, ca. 40 km

Mens I nyder morgenmaden, sejler skibet i dag til Moerebrugge, hvor dagens cykeltur starter og fører jer til Gent gennem et smukt flamskt landskab langs med Gent-Oostende-Kanalen. Sørg for at se jer omkring i Gent og få det bedste ud af denne smukke, historiske by, der har så meget at byde på. Gents bycentrum har smukt oplyste gader, som det er et “must” at udforske, og byens arkitektoniske rigdom skal man se med egne øjne for at tro på, at Gent op gennem middelalderen var Europas næststørste by – kun overgået af Paris. Skibet vil ligge til kaj ved Merelbeke-slusen i en forstad til Gent, ca. 15 minutters cykeltur til centrum.
4

Dag 4. Gent - Dendermonde og St. Amands, ca. 40 km

Efter morgenmad i Gent følger I tidevandsfloden Schelde gennem et varieret landskab til Dendermonde, der ligger ved sammenfletningen af floderne Dender og Schelde. Der er kun én måde at beskrive landskabet på, og det er “enestående”. Det er uden tvivl et af de landskabsmæssige højdepunkter på turen, og på dette stykke er det tidevandet, der bestemmer skibets fart. Du cykler til Dendermonde og har nogle timer til at gå en tur og nyde en kop kaffe eller te på byens smukke flamske torv, Grote Markt. Om aftenen sejler skibet videre til Sint Amands på en af de smukkeste og mest snoede dele af floden Schelde.
5

Dag 5. St. Amands - Temse - Antwerpen, ca. 42 km

I dag starter cykelturen i St. Amands. Vi krydser Bruxelles-Rupel-Kanalen og kommer til en historisk teglstensfabrik mellem Boom og Niel, hvor man har fremstillet mursten siden Middelalderen. Vi cykler gennem landskabet til Rupelmonde og Hemiksem og følger strømmen længere ned ad Schelde, gennem Temse-regionen og videre til Antwerpen. Gennem mange århundreder har floden Schelde haft stor strategisk betydning for både romerne, vikingerne, spanierne og Napoleon, men i dag er den blot en smuk vandvej, som er perfekt til kombinationen af cykling og sejlads på et cykelkrydstogt! Antwerpen er dagens mål og en havneby, som er berømt for at håndtere op mod 80% af verdens rå diamanter og som fødeby for den berømte maler Sir Peter Paul Rubens. Byen har mange højdepunkter med bl.a. rådhuset, som bare er ét af mange majestætiske bygninger fra renæssanceperioden, det historiske torv i centrum Grote Markt, Onze Lieve katedralen og middelalderslottet Steen. Aftensmåltidet i dag er inkluderet i rejsens pris på M/S Quo Vadis, men på afgange med M/S Magnifique 2 og 3 er middagen i dag på egen hånd i én af byens mange hyggelige restauranter og ikke inkl. i rejsens pris. Det vrimler med gode restauranter, og besætningen kender byen, så spørg dem gerne om tips og gode råd.
6

Dag 6. Antwerpen - Willebroek via Lier, ca. 45 km

Efter morgenmaden cykler du i dag gennem Antwerpens grønne forstæder og forbi typisk belgiske huse med smukke træer, velplejede haver og maleriske facader mod Lier, og herfra videre langs den lille flod Nete, indtil I når frem til Willebroek, hvor skibet endnu en gang venter på jer. Hvis der er interesse for det blandt gæsterne, vil der være mulighed for at arrangere en ølsmagning ombord (mod tillæg som betales ombord).
7

Dag 7. Willebroek - Bruxelles via Mechelen og Vilvoorde, ca. 40 km

Mens skibet sejler ad Willebroek Kanalen, kan du nyde turens sidste cykeldag på vej gennem et malerisk landskab fra Mechelen til Vilvoorde. Mechelen er en bemærkelsesværdig by med mere end 300 historiske bygninger med smuk arkitektur. Otte ud af disse mange bygninger er kirker – og alle findes indenfor et område på mindre end 3 kvadratkilometer! I Vilvoorde går du ombord på skibet igen og sejler til Bruxelles, hvor du har mulighed for at gå en tur i byens hyggelige gamle bydel, besøge den store markedsplads Grote Markt, der er en af Europas smukkeste middelalderpladser, omkranset af forgyldte bygninger, eller blive fascineret af rådhuset i gotisk stil.
8

Dag 8. Afrejse Bruxelles

Morgenmad og check ud inden kl. 9,30. Turen er slut, men kan forlænges med ekstra dage i den skønne by Bruxelles, som bestemt er en oplevelse værd i sig selv. Hvis du har sen afrejse, vil det være muligt at lade bagagen stå ombord til om eftermiddagen.
Dag 1: Ankomst Brügge
(Brügge, Belgien)
Dag 2: Brügge - Rundtur til Nordsøen
(Blankenberge, Belgien)
Dag 3: Brügge - Gent via Moerebrugge
(Gent, Belgien)
Dag 4: Gent - St. Amands el. Dendermonde
(St. Amands, Belgien)
Dag 5: St. Amands - Antwerpen via Temse
(Antwerpen, Belgien)
Dag 6: Antwerpen - Willebroek via Lier
(Willebroek, Belgien)
Dag7: Willebroek - Bruxelles via Mechelen og Vilvoorde
(Bruxelles, Belgien)
Turen dag for dag

Bruxelles - Brügge

1

Dag 1. Ankomst til Bruxelles

Velkommen til Bruxelles. Check ind på skibet mellem kl. 15 og 17, hvor besætningen vil hilse jer velkommen ombord. Du har mulighed for bruge eftermiddagen på opleve Belgiens hovedstad på nært hold. Gå en tur i byens hyggelige gamle bydel, besøge den store markedsplads Grote Markt, der er en af Europas smukkeste middelalderpladser og omkranset af forgyldte bygninger. Lad dig fascinere af rådhuset i gotisk stil eller besøg Kongeslottet, hvor de fleste er enige om, at Spejlsalen, der er beklædt med spejle fra gulv til loft og har 11 store smukke lysekroner, er paladsets højdepunkt.
2

Dag 2. Bruxelles - Willebroek via Vilvoorde og Mechelen , ca. 40 km

Mens I spiser morgenmad sejler skibet til Vilvoorde, hvor cykler udleveret og turens første cykeldag begynder med en smuk tur gennem et malerisk landskab fra Mechelen, der er en bemærkelsesværdig by med mere end 300 historiske bygninger med smuk arkitektur. Otte ud af disse mange bygninger er kirker – og alle findes indenfor et område på mindre end 3 kvadratkilometer! På vej videre fra Mechelen cykles gennem maleriske landsbyer og store landsteder til Willebroek, hvor skibet – dit flydende hotel – venter på jer med et varmt bad og et skønt måltid mad. Hvis der er interesse for det blandt gæsterne, vil der være mulighed for at arrangere en ølsmagning ombord (mod tillæg som betales ombord).
3

Dag 3. Willebroek - Antwerpen via Lier, ca. 50 km

I dag cykler I fra Willebroek langs den lille flod Nete mod Lier og videre gennem Antwerpens grønne forstæder og forbi typisk belgiske huse med smukke træer, velplejede haver og maleriske facader ind til centrum af byen. Antwerpen er en havneby, der ligger ved floden Schelde, som gennem mange århundreder har haft stor strategisk betydning for både romerne, vikingerne, spanierne og Napoleon, men i dag er den blot en smuk vandvej, som er perfekt til kombinationen af cykling og sejlads på et cykelkrydstogt! Antwerpen er berømt for at håndtere op mod 80% af verdens rå diamanter og som fødeby for den berømte maler Sir Peter Paul Rubens. Byen har mange højdepunkter med bl.a. rådhuset, som bare er ét af mange majestætiske bygninger fra renæssanceperioden, det historiske torv i centrum Grote Markt, Onze Lieve katedralen og middelalderslottet Steen. Aftensmåltidet i dag er inkluderet i rejsens pris på M/S Quo Vadis, men på afgange med M/S Magnifique 2 og 3 er middagen i dag på egen hånd i én af byens mange hyggelige restauranter og ikke inkl. i rejsens pris. Det vrimler med gode restauranter, og besætningen kender byen, så spørg dem gerne om tips og gode råd.
4

Dag 4. Antwerpen - Dendermonde via St. Amands, ca. 50 km

Vi forlader Antwerpen, kører gennem Temse-regionen og følger Schelde mod strømmen til Hemiksem og videre til Rupelmonde, hvor Schelde løber sammen med Rupel-floden. Efter at have fulgt Rupel nogle få kilometer kommer vi til landsbyen Niel og lidt senere Walenhoek naturreservatet. Undervejs vil du have mulighed for at besøge den historiske teglstensfabrik mellem Boom og Niel, hvor man har fremstillet mursten siden middelalderen. Vi krydser Bruxelles-Rupel-Kanalen og cykler videre til dagens mål: Dendermonde. Gå en tur rundt i byen og nyd en kop kaffe eller drink på byens smukke flamske torv, Grote Markt.
5

Dag 5. Dendermonde - Gent, ca. 48 km

Fra Dendermonde, der ligger ved sammenfletningen af floderne Dender og Schelde, og undervejs mod Gent er kun én måde at beskrive landskabet på, og det er “enestående”. Det er uden tvivl et af de smukkeste landskabsmæssige højdepunkter på turen, og på dette stykke er det tidevandet, der bestemmer skibets fart. Sørg for at se jer omkring i Gent og få det bedste ud af denne smukke, historiske by, der har så meget at byde på. Gents bycentrum har smukt oplyste gader, som det er et “must” at udforske, og byens arkitektoniske rigdom skal man se med egne øjne for at tro på, at Gent op gennem middelalderen var Europas næststørste by – kun overgået af Paris. Skibet vil ligge til kaj ved Merelbeke-slusen i en forstad til Gent, ca. 15 minutters cykeltur til centrum.
6

Dag 6. Gent - Brügge via Vinderhoute, ca. 40 km

En del af dagens cykeltur foregår i et smukt flamskt landskab langs med Gent-Oostende-Kanalen til Oostende og videre til den charmerende by Brügge, der er en skøn kunstby og Belgiens bedst bevarede (næsten perfekte) middelalderby. Gå på opdagelse i den historiske by, som af Unesco er klassificeret som Verdenskulturarv. Oplev den hektiske stemning omkring byens torv, Grote Markt. Besøg et af Brügges mange museer eller nyd bare kulturen og den forbløffende smukke og uforglemmelige by fra en god stol i en café i een af byen mange små gader. Skibet bliver liggende i Brügge også imorgen, så I har rig mulighed for at gå på opdagelse.
7

Dag 7. Rundtur til Nordsøen fra Brügge, ca. 55 km

På jeres sidste cykeldag kører I langs en rolig kanal og under smukke poppeltræer gennem et attraktivt marsklandskab, hvor små gårde ligger som pletter i landskabet. Turen ud til Nordsøkysten vil føre jer til Damme, der siges at være fødestedet for narren Till Uglspil, der i middelalderen på uhørligste vis drev gæk og narrestreger med alle og enhver og blev så kendt i hele Europa, at der blev udgivet en bog om hans liv og levned og narrestreger (Till Eulenspiegel). Herfra videre til Nordsøkysten, 12 km hvid sandstrand, klitlandskabet Het Zwin og badebyen Blankenberge, hvor du har mulighed for at snuppe en svømmetur i bølgerne eller bare sætte dig på en af de mange caféer, inden turen går tilbage mod Brügge og dit skib langs en lille malerisk kanal.
8

Dag 8. Afrejse Brügge

Enhver rejse når sit mål, og når I har spist morgenmad er denne rejse slut. Check ud inden kl. 9.30.
Dag 7: Brügge - Rundtur til Nordsøen
(Blankenberge, Belgien)
Dag 6: Gent - Brügge - via Vinderhoute
(Brügge, Belgien)
Dag 5: St. Amands el. Dendermonde - Gent
(Gent, Belgien)
Dag 4: Antwerpen - St. Amands el. Dendermonde
(Dendermonde, Belgien)
Dag 3: Willebroek - Antwerpen via Lier
(Antwerpen, Belgien)
Dag 2: Bruxelles - Willebroek- via Vilvoorde og Mechelen
(Willebroek, Belgien)
Dag 1: Ankomst Bruxelles
(Bruxelles, Belgien)

Rejsedage 2018

Og som noget helt nyt i 2018 er der nu mulighed for at starte rejsen på onsdage med:

  • M/S Magnifique 2

Alternativt kan turen startes i enten Amsterdam eller Brügge hver lørdag i hele sæsonen ombord på:

  • M/S Magnifique (1)
  • M/S Magnifique 3
  • M/S Zwaantje
  • M/S Fluvius og
  • M/S Gandalf

I sejlplanen nedenfor kan du finde alle rejsedage for hvert enkelt skib og quick-links til samme tur med et af de andre skibe, hvis det passer bedre med din personlige rejseplanlægning.

Sejlplan 2018

Rejsedatoer 2018UgedagSkibSkibSkibRute
21. aprilLørdagM/S FluviusM/S ZwaantjeAmsterdam - Brügge
28. aprilLørdagM/S FluviusM/S ZwaantjeBrügge - Amsterdam
28. aprilLørdagM/S Magnifique 3Amsterdam - Brügge
5. majLørdagM/S FluviusM/S MagnifiqueM/S ZwaantjeAmsterdam - Brügge
5. majLørdagM/S Magnifique 3Brügge - Amsterdam
9. majOnsdagM/S Magnifique 2Amsterdam - Brügge
12. majLørdagM/S FluviusM/S MagnifiqueBrügge - Amsterdam
19. majLørdagM/S FluviusM/S MagnifiqueAmsterdam - Brügge
23. majOnsdagM/S Magnifique 2Amsterdam - Brügge
26. majLørdagM/S FluviusM/S MagnifiqueBrügge - Amsterdam
26. majLørdagM/S Magnifique 3Amsterdam - Brügge
30. majOnsdagM/S Magnifique 2Brügge - Amsterdam
2. juniLørdagM/S FluviusM/S MagnifiqueAmsterdam - Brügge
2. juniLørdagM/S Magnifique 3Brügge - Amsterdam
6. juniOnsdagM/S Magnifique 2Amsterdam - Brügge
9. juniLørdagM/S FluviusM/S MagnifiqueBrügge - Amsterdam
9. juniLørdagM/S Magnifique 3Amsterdam - Brügge
13. juniOnsdagM/S Magnifique 2Brügge - Amsterdam
16. juniLørdagM/S FluviusM/S MagnifiqueAmsterdam - Brügge
16. juniLørdagM/S Magnifique 3Brügge - Amsterdam
20. juniOnsdagM/S Magnifique 2Amsterdam - Brügge
23. juniLørdagM/S FluviusM/S MagnifiqueM/S ZwaantjeBrügge - Amsterdam
23. juniLørdagM/S Magnifique 3Amsterdam - Brügge
27. juniOnsdagM/S Magnifique 2Brügge - Amsterdam
30. juniLørdagM/S FluviusM/S MagnifiqueM/S ZwaantjeAmsterdam - Brügge
30. juniLørdagM/S Magnifique 3Brügge - Amsterdam
4. juliOnsdagM/S Magnifique 2Amsterdam - Brügge
7. juliLørdagM/S FluviusM/S MagnifiqueM/S ZwaantjeBrügge - Amsterdam
11. juliOnsdagM/S Magnifique 2Brügge - Amsterdam
14. juliLørdagM/S FluviusM/S MagnifiqueM/S ZwaantjeAmsterdam - Brügge
18. juliOnsdagM/S Magnifique 2Amsterdam - Brügge
21. juliLørdagM/S FluviusM/S MagnifiqueM/S ZwaantjeBrügge - Amsterdam
21. juliLørdagM/S Magnifique 3Amsterdam - Brügge
28. juliLørdagM/S FluviusM/S ZwaantjeAmsterdam - Brügge
28. juliLørdagM/S Magnifique 3Brügge - Amsterdam
4. augustLørdagM/S FluviusM/S ZwaantjeBrügge - Amsterdam
4. augustLørdagM/S Magnifique 3Amsterdam - Brügge
8. augustOnsdagM/S Magnifique 2Brügge - Amsterdam
11. augustLørdagM/S FluviusM/S MagnifiqueAmsterdam - Brügge
11. augustLørdagM/S Magnifique 3Brügge - Amsterdam
15. augustOnsdagM/S Magnifique 2Amsterdam - Brügge
18. augustLørdagM/S FluviusM/S MagnifiqueM/S GandalfBrügge - Amsterdam
22. augustOnsdagM/S Magnifique 2Brügge - Amsterdam
25. augustLørdagM/S FluviusM/S MagnifiqueM/S GandalfAmsterdam - Brügge
29. augustOnsdagM/S Magnifique 2Amsterdam - Brügge
1. septemberLørdagM/S FluviusM/S MagnifiqueBrügge - Amsterdam
1. septemberLørdagM/S Magnifique 3Amsterdam - Brügge
5. septemberOnsdagM/S Magnifique 2Brügge - Amsterdam
8. septemberLørdagM/S FluviusM/S MagnifiqueAmsterdam - Brügge
12. septemberOnsdagM/S Magnifique 2Amsterdam - Brügge
15. septemberLørdagM/S FluviusM/S MagnifiqueM/S GandalfBrügge - Amsterdam
19. septemberOnsdagM/S Magnifique 2Brügge - Amsterdam
22. septemberLørdagM/S FluviusM/S MagnifiqueAmsterdam - Brügge
26. septemberOnsdagM/S Magnifique 2Amsterdam - Brügge
29. septemberLørdagM/S FluviusM/S MagnifiqueBrügge - Amsterdam
3. oktoberOnsdagM/S Magnifique 2Brügge - Amsterdam
6. oktoberLørdagM/S MagnifiqueAmsterdam - Brügge
6. oktoberLørdagM/S Magnifique 3Brügge - Amsterdam
10. oktoberOnsdagM/S Magnifique 2Amsterdam - Brügge
13. oktoberLørdagM/S MagnifiqueBrügge - Amsterdam

M/S FLUVIUS

har plads til 36 personer
19 kahytter på 3 dæk

M/S GANDALF   

har plads til 22 personer
10 kahytter på 1 dæk

M/S ZWAANTJE   

har plads til 24 personer
12 kahytter på 1 dæk

M/S MAGNIFIQUE   

har plads til 35 personer
17 kahytter på 1 dæk

M/S MAGNIFIQUE 2   

har plads til 35 personer
18 kahytter og suiter på 2 dæk

M/S MAGNIFIQUE 3   

har plads til 40 personer
21 kahytter og suiter på 2 dæk

Priser for rejser i 2018

Alle priser er angivet pr. person, med mindre andet fremgår specifikt

Som det fremgår af sejlplanen, sejles der med flere skibe på denne tur, og da skibene er forskelligt indrettet og med forskellige faciliteter, så varierer prisen for turen tilsvarende.

MS Quo Vadis sejler primært denne tur og assisteres på enkelte afgange i højsæsonen af 2 af M/S Magnifique skibene.

M/S Magnifique 2 og M/S Magnifique 3 er såkaldte “Premium” skibe, der er særligt udvalgt med plads til mellem 20 og 40 passagerer. Disse skibe er særligt komfortable og mere luksuriøst indrettede. Samtidig vil der på disse skibe altid være 2 turguider ombord, hvis der er flere end 18 gæster på de mindre skibe og flere end 22 gæster på de større skibe. Og det vil således være muligt at vælge mellem to cykelture hver dag.

M/S Quo Vadis

Pris pr. personAlle afgange
Ophold i Twin kahyt for 2 personer7.525
Ophold i Single kahyt til 1 person11.250

M/S Quo Vadis er et lille hyggeligt skib med plads til max. 24 gæster ombord.
Skibets 12 kahytter er alle Twin kahytter til to personer.
Hvis man ønsker en Single kahyt, vil det derfor blive en normal Twin kahyt, som benyttes af kun 1 person.
Alle kahytter er beliggende på nedre dæk.

Premium skib

M/S Magnifique 2

Pris pr. personAlle afgange
Ophold i Twin kahyt på nedre dæk for 2 personer8.625
Ophold i Premium Twin kahyt på nedre dæk for 2 personer10.275
Ophold i Suite på øvre dæk for 2 personer11.850
Ophold i Single kahyt på nedre dæk til 1 person11.350
Ophold i Triple kahyt på nedre dæk til 3 personer8.250
Ophold i Triple kahyt på øvre dæk til 3 personer11.050

M/S Magnifique 2 er et “Premium” skib med plads til max. 35-38 gæster ombord.
Skibets 18 kahytter består af 4 smukke Suiter på øvre dæk, og på nedre dæk finder man 12 Twin kahytter, 1 Premium Twin kahyt og 1 single kahyt. Nogle kahytter kan indrettes med en ekstra seng til 3 personer.

Premium skib

M/S Magnifique 3

Pris pr. personAlle afgange
Ophold i Twin kahyt på nedre dæk for 2 personer8.625
Ophold i Suite på øvre dæk for 2 personer11.850
Ophold i Single kahyt på nedre dæk til 1 person11.350
Ophold i Triple kahyt på nedre dæk til 3 personer8.250
Ophold i Triple kahyt/suite på øvre dæk til 3 personer11.050

M/S Magnifique 3 er et “Premium” skib med plads til max. 40 gæster ombord.
Skibets 21 kahytter består af 5 Suiter på øvre dæk, og på nedre dæk finder man 14 Twin kahytter og 2 single kahytter. Nogle kahytter kan indrettes med en ekstra seng til 3 personer.

Øvrige Priser

Pris pr. person / stk.
Leje af cykel615
Leje af el-cykel1.325

INKLUDERET I REJSENS PRIS:

  • Rejse og ophold som beskrevet iht. program med ophold 8 dage/ 7 nætter i valgt kahyt
  • 7 x morgenmad
  • 6 x selvsmurt frokostmadpakke
  • Rejser med M/S Quo Vadis: 7 x 3-retters aftensmåltider
  • Rejser med M/S Magnifique 2+3: 6 x 3-retters aftensmåltider (1 middag i Antwerpen er ikke inkluderet)
  • Velkomstdrink og informationsmøde
  • Gratis kaffe og te hver dag indtil kl. 16.00 på M/S Quo Vadis og hele dagen på M/S Magnifique 2+3
  • Håndklæder og sengelinned
  • Daglig rengøring af kahytten
  • Cykelkort og rutebeskrivelse (1 sæt pr. kahyt)
  • Engelsk-, tysk- og hollandsktalende turguide, som hver dag gennemgår ruten og giver tips og idéer til de daglige cykelture. Guiden cykler hver dag med gruppen og giver mulighed for gøre turen som en fuldt guidet tur. Hvis man hellere vil cykle sine egne veje er guiden til rådighed på mobiltelefon, hvis der skulle opstå behov for det. På alle skibe er der altid mindst 1 guide, og på Premium skibe er der 2 guider, når der er mindst 18-22 deltagere på turen.

IKKE INKLUDERET I REJSENS PRIS:

  • Cykelleje
  • 1 x Middagsmåltid i Antwerpen for rejser ombord på M/S Magnifique 2 og M/S Magnifique 3
  • Evt. billetter til småfærger
  • Rejsen til og fra  Brügge og/eller Bruxelles
  • Transfer til og fra skibets kajplads
  • Evt. parkeringsomkostninger ved kørsel i egen bil
  • Personlig rejseforsikring
  • Drikkevarer
  • Evt. drikkepenge
  • Adgang til museer og attraktioner
  • Evt. tillæg for specifikke kostønsker

 


Grupperabat:

Vi giver 5% rabat til grupper på mindst 8 personer.

Børnerabat:
På dette skib / denne tur er der desværre ikke mulighed for at yde børnerabat udover den angivne pris for deltagere, når tre personer deler en kahyt.

Alle priser er angivet pr. person i danske kroner.

Om Cyklerne
Holland-7gearsCykel-AZOR500x500

Rederiets udlejningscykler er turcykler med 7 gear og hånd- og/eller fodbremse i Unisex-modeller. Til alle rederiets cykler medfølger en cykeltaske.

Endvidere kan lejes el-cykler og forskellige former for børnecykler og -udstyr, efterløbercykler og tandem, dog kun ved bestilling på forhånd og kun i begrænset antal. (Bestilles mindst 2 måneder før afgang).

Det er muligt at medbringe egen cykel, men rederiet påtager sig ingen form for ansvar i forbindelse med evt. skade, tab eller tyveri af cyklen.

Cykelhjelm er ikke lovpligtig i Holland og forefindes ikke på skibet. Gæster, som ønsker at cykle med hjelm, bedes derfor medbringe deres egen.

Foto af cykler er et eksempel på cykeltype i Holland-Belgien, og der kan være mindre variationer af cyklerne på de forskellige skibe.

M/S Magnifique 3 (under konstruktion)

Om skibet M/S Magnifique 3

M/S Magnifique 3 er et helt nyt og meget hyggeligt luksuskrydstogtsskib, der sejler sin første sæson fra maj 2018. Skibet er bygget efter model og inspiration af sine søsterskibe M/S Magnifique, der blev totalrenoveret i 2013, og M/S Magnifique 2, der lige som dette skib er et helt nyt skib, der søsattes til brug for cykelkrydstogter i 2016.

Overalt i skibet er der tænkt på kvalitet og behagelighed for gæsterne med følgende faciliteter:

  • På øvre dæk finder I en smagfuldt indrettet salon med restaurant, bar og lounge med TV, store panoramavinduer og gratis WiFi*. Udenfor er der et delvist overdækket soldæk med mahognibelægning og behagelige stole og borde.
  • På topdækket er der endnu et soldæk med liggestole og en whirlpool / jacuzzi til hygge og afslapning efter cykelturen.
  • På mellemste dæk er der opbevaringsplads til cykler i forstavnen.
  • Kahytter og suiter er placeret på øvre og nedre dæk.

Skibet er 70 meter langt, 7,2 meter bredt og stikker 1,6 meter dybt.

*WiFi forbrug op til 50 MB pr. dag er gratis. Større forbrug kan købes mod mindre tillæg.

Kahytstyper

M/S Magnifique 3 har plads til 40 gæster i 21 suiter og kahytter.

Der er 5 stk. suiter på øvre dæk, og alle øvrige kahytter er beliggende på nedre dæk og fordelt som følger:

  • 14 stk. twin kahytter på nedre dæk på ca. 11 m² til 2 personer med enkeltstående senge. Enkelte twin kahytter har mulighed for en ekstra opredning til 3 personer.
  • 2 stk. single kahytter på nedre dæk. Kahytten er ca. 8 m2 og til 1 person.
  • 5 stk. suiter på øvre dæk med store panoramavinduer. Suiterne er på ca. 14 m² til 2 personer og indrettet med dobbeltseng/  sammenstillede senge og et hyggeligt sidde-/opholdsområde.

Alle kahytter har eget toilet og badeværelse, hårtørrer, værdiboks, fladskærmstv med mange satelitkanaler (dog formentlig ikke danske programmer) og individuelt justerbart air conditionanlæg. De fleste kahytter kan bestilles med dobbeltseng, hvis det oplyses i forbindelse med bestilling af rejsen.

Suiterne har et 2 meter bredt panoramavindue, hvoraf den ene halvdel kan åbnes.
Kahytterne på nedre dæk har flere koøjer mod den gode udsigt. Af sikkerhedsgrunde må/kan vinduerne dog ikke åbnes på nedre dæk.

Fra Amsterdam til Brügge

Dag1 Ankomst Amsterdam
(Amsterdam, Holland)
Dag 1 Efter checkin på skibet fortsættes til Vianen
(Vianen, Holland)
Dag 2 Via Schoonhoven og Kinderdijk til Dordrecht
(Dordrecht, Holland)
Dag 3 Via Tholen og Kreekrak-slusen til Antwerpen
(Antwerpen, Belgien)
Dag 4 Via Temse til St. Amands el. Dendermonde
(St. Amands, Belgien)
Dag 5 Gent
(Gent, Belgien)
Dag 6 og Dag 7: Brügge
(Brügge, Belgien)

Bemærk venligst, at kortet udelukkende er vejledende og til brug som oversigtskort.
De enkelte markører henviser til byer på ruten og er ikke nøjagtige i forhold til overnatningsteder og lignende.

Fra Brügge til Amsterdam

Dag 1: Brügge
(Brügge, Belgien)
Dag 2: Gent
(Gent, Belgien)
Dag 3: St. Amands el. Dendermonde
(St. Amands, Belgien)
Dag 4: Antwerpen
(Antwerpen, Belgien)
Dag 5: Via Kreekrak-slusen, Tholen og Willemstad til Dordrecht
(Dordrecht, Holland)
Dag 6: Via Schoonhoven og Kinderdijk til Vianen
(Vianen, Holland)
Dag7: Via Breukelen til Amsterdam
(Amsterdam, Holland)

Praktisk rejseinformation

På ankomstdagen vil det være muligt at sætte sin bagage af på skibet fra kl. 9.30, hvis man ankommer tidligt og gerne vil bruge dagen på at opleve Amsterdam hhv. Brügge. Det vil dog ikke være muligt at checke ind på skibet og få tildelt sin kahyt før senere på dagen i forhold til normal check-in.

Rejsen til Amsterdam og Brügge

Med fly:

Nærmeste lufthavne er Amsterdam og Bruxelles. (Der er en lufthavn i Brügge, men ingen direkte fly fra Danmark.)

Ved ankomst i Schipol Amsterdam lufthavn anbefaler vi at tage et direkte tog ind til Amsterdams hovedbanegård Centraal Station. Der kører tog hele tiden, turen tager 15-20 minutter. Billetter købes i automat i lufthavnen, inden man går ned på perronen. Fra Centraal Station tages en bus eller taxa til skibets kajplads (ca. 10 min.). Hvis billetten kan fås til fornuftig pris kan det være en fordel at flyve f.eks. ud til Amsterdam og hjem fra Bruxelles.

Hvis man slutter turen i Brügge og skal hjem til Danmark via Amsterdam kan man tage toget fra Brügge direkte til Schipol lufthavn. Med et skift og transfertid skal der afsættes ca. 3 timer i alt til turen. Til Bruxelles kører toget uden skift på omkring 1 time.

Med tog:

Fra Padborg til Amsterdam: ca. 9 timer med 2 skift undervejs.
Fra Padborg til Brügge: ca. 14 timer med 3-4 skift undervejs.

I egen bil:

Padborg – Amsterdam Centrum: ca. 620 km
Padborg – Brügge Centrum: ca. 810 km

Rejse anmeldelser

Der er endnu ingen anmeldelser for denne rejse

Giv en anmeldelse af rejsen