8 dage
Varighed
Helpension
Forplejning
Hyggecykling
Cykelkrydstogt
28/4 – 22/9 2018
Rejseperiode
Donau Passau-Wien
Destination

Cykelkrydstogt ved Donau ned ad bakke fra Passau til Wien!

I cykler langs Donaus bredder med de betagende landskaber omkring Donausløjfen ved Schlögen, hvor floden med smukke kurver hurtigt vender 180 grader. Dyk ned i legendariske Wachau med romantiske byer og mægtige slotte omgivet af vinmarker, uberørte skove og floddale, og oplev Wien – byen med en overflod af seværdigheder!

Tag på en smuk tur langs Europas næstlængste  flod, Donau, og tag på opdagelse i de smukke landskaber omkring Donausløjfen og i Wachau  – området mellem Passau, Wien og Bratislava.

Blandt turens mange højdepunkter kan bl.a. nævnes følgende:

  • Den charmerende sydtyske by Passau
  • Nyd en tur rundt i den middelalderlige Mauthausen og besøg evt. koncentrationslejren fra nazitiden;
  • Det imponerende barokslot Hof med smukke terrassehaver i Bratislava;
  • Det imponerende Hofburg palads, St. Stefans katedralen og Hundertwasserhaus i Wien;
  • Barokbyen Dürnstein er berømt for klostrets karakteristiske blå kirkespir;
  • I Weissenkirchen er der mulighed for vinsmagnning;
  • Det pragtfulde Benediktiner-barokkloster i Melk;
  • I Engelhartszell kan I smage Trappistmunkenes gode likører;
  • På turen tilbage til Passau kan I nyde et sidste fascinerende blik over Donaudalen set fra vandsiden.

Mere rejseinformation i stikord

SkibM/S Theodor Körner
RejsetypeCykelkrydstogt (rundtur) med start og slut i Passau, Sydtyskland

I valsetakt fra charmerende Passau langs Donau til kejserlige Wien

I cykler langs Donau fra den smukke sydtyske by Passau, hvor ikke mindre end 3 floder løber sammen, og direkte ind i hjertet af det engang så store og glorværdige østrigungarske kejserrige på jeres vej ned ad floden mod Østrigs fascinerende hovedstad Wien.

Ture med guide – Comfort Relax Pakke:

Forkæl jer selv med lidt ekstra med Comfort Relax-pakken. I cykler i en mindre gruppe med en lokal guide, smager østrigske delikatesser og ser de hyggelige byer.

Denne tillægspakke tilbydes individuelt på følgende afgange:

  • 19/5 2018
  • 16/6
  • 28/7
  • 25/8
  • 22/9
  • og på forespørgsel på andre datoer ved grupper på min. 8 personer.

Rutekarakteristik:

Cykelkrydstogt med indkvartering på hyggelig flodbåd. Turen er en rundtur med start og slut i Passau.

I cykler langs med floden, og da Donau på strækningen Passau – Wien falder ca. 175 meter, så er hele turen som behagelig kørsel i fladt, meget let nedadskrånende terræn, som alle inklusive børn og ældre kan klare uden problemer.

Cykelstien langs Donau er omgivet af høje bjerge, så naturen er meget smuk, men man bestemmer naturligvis selv om man lige skal have en afstikker op ad bakke for at nyde panoramaudsigten. Byerne på ruten ligger tæt, og de fleste er meget hyggelige og charmerende middelalderbyer med bindingsværkshuse, smalle stræder og store pladser.

Turen starter og slutter Passau. 

1

Dag 1: Ankomst Passau og sejltur Passau – Mauthausen

Ankomst i de tre floders by, Passau og på skibet M/S Theodor Körner, der vil være jeres flydende hotel på turen.
Check ind på skibet omkring kl. 16 og gå evt. en tur i byen, før turen starter med velkomstcocktail, middag og en smuk sejltur gennem Donaudalen. Kl. 18.30 slippes fortøjningerne og turen starter med en smuk sejltur i den romantiske Donaudal.
2

Dag 2: Mauthausen – Grein, 35 km og sejltur til Devin

Dagen starter i Mauthausen, hvor der er mulighed for at lægge ud med en historisk oplevelse. Nyd en tur rundt i den middelalderlige by, eller få en anderledes alvorlig, men stor og spændende oplevelse på museet for den forhenværende koncentrationslejr i Mauthausen. Cykelturen går videre langs Donaus naturskønne landskab til Grein. Efter et romantisk solnedgangscruise ankommer I om morgenen til Devin, hvor en slotsruin ligger højt oppe med fantastisk udsigt over Donau.
3

Dag 3: Devin - Bratislava, ca. 18-43 km

Fra Devin cykler I langs med det tidligere ”Jerntæppe”, krydser den gamle grænse og kommer til det imponerende barokslot Hof og dets smukke terrassehaver. I cykler gennem Østrigs grøntsagshave til kroningsbyen og Ungarns tidligere hovedstad Bratislava, der ligger mellem de Små Karpaterbjerges bakker. Udforsk de gemte stræder og Bratislavas seværdigheder på egen hånd eller mod tillæg på den af skibet organiserede byrundtur.
4

Dag 4: Sightseeing (hviledag) i Wien

Brug dagen i Wien på at gå på opdagelse i den østrigske kultur og det imponerende Hofburg palads, St. Stefans katedralen og f.eks. det sjove, farverige og fantasifulde Hundertwasserhaus. I har god tid til at se byen og besøge de berømte Wiener-caféer og evt. om aftenen besøge et af byens kendte paladser med Valse- og Operettekoncert.
5

Dag 5: (Wachau) Krems – Melk, ca. 37 km

Med små drømmebyer, abrikostræer, vinmarker, slotte, klostre og ruiner virker landskabet fortryllende på enhver. Barokbyen Dürnstein er berømt for klostrets karakteristiske blå kirkespir, der er et kendingsmærke for Wachau-regionen. I Weissenkirchen er der mulighed for vinsmagnning (valgfrit, mod tillæg), men ellers møder I også mange hyggelige vintaverner langs cykelstien.
6

Dag 6: Melk - Grein, ca. 50 km

Efter morgenmaden har I god tid til at opleve det pragtfulde Benediktiner-barokkloster i Melk. I dag er variationernes dag med Nibelungegaus vide dale, mens I følger Donau og cykler videre til Strudengau – enhver skippers mareridt. I kommer tilbage til Grein og har mulighed for at besøge Østrigs ældste teater (valgfrit, mod tillæg).
7

Dag 7: (Donausløjfen) Obermühl – Engelhartszell, 28-43 km

På cykelturen gennem Donaudalen kører I gennem maleriske byer, hvor duften af frisk grillet makrel ofte breder sig. Følg en lille gangsti til et af de smukkeste panoramakig over Donau. I Engelhartszell kan I smage Trappistmunkenes gode likører.
8

Dag 8. Passau

På turen tilbage til Passau kan I nyde et sidste blik over Donaudalen. Ankomst i Passau er ca. kl. 9.00, og I kan gå fra borde en halv time senere. Vi anbefaler, at man ikke forventer/bestiller hjemrejse fra Passau tidligere end kl. 10.30.

Rejsedage 2018 med M/S Theodor Körner:


Der er afrejse hver lørdag i perioden 28. april til 22. september 2018, begge dage inklusiv som henholdsvis første og sidste afrejsedato.

–  med undtagelse af 2. juni, 9. juni og 4. august samt 11. august 2018, hvor skibet sejler på ruten langs “Jerntæppet”.

Rejseperioden er inddelt i 3 sæsoner som følger:

  • Forsæson: April 2018
  • Mellemsæson: Alle afrejsedatoer i Maj og August 2018
  • Højsæson: Alle afgange i Juni, Juli og September 2018

Alle priser er angivet pr. person, med mindre andet fremgår specifikt

Ophold i kahyt på Hoveddæk (nedre dæk)

Pris pr. person28. April 2018Maj og AugustJuni, Juli og September
Ophold i 2 personers kahyt5.4506.3256.625
Ophold i 2 personers ECO kahyt m/ køjer4.9505.7256.100
SINGLE / 1 persons ophold i 2 personers kahyt8.0508.8509.250
SINGLE / 1 persons ophold i 2 personers ECO kahyt m/ køjer7.1507.9158.320

Ophold i kahyt på Øvre dæk

Pris pr. person28. April 2018Maj og AugustJuni, Juli og September
Ophold i 2 personers kahyt6.3507.1507.475
Ophold i 2 personers ECO kahyt m/ køjer5.5506.4006.825
Ophold i Junior Suite til 2 personer7.6508.3508.850
SINGLE / 1 persons ophold i 2 personers kahyt9.30010.15010.550
SINGLE / 1 persons ophold i 2 personers ECO kahyt m/ køjer8.4009.1509.515

Ophold i kahyt på Promenade dæk

Pris pr. person28. April 2018Maj og AugustJuni, Juli og September
Ophold i 2 personers kahyt6.6007.3507.775
Ophold i Junior Suite for 2 personer7.7008.5008.935
SINGLE / 1 persons ophold i 2 personers kahyt9.65010.60010.815

Øvrige priser

Pris pr. person / stk.
Leje af cykel med 7 eller 21 gear550
Leje af el-cykel1.300
Håndteringsgebyr for at medbringe egen cykel125
Tillæg for Comfort Relax pakke inkl. guide1.750
Pris pr. personi Dobbeltværelsei enkeltværelse
Ekstra overnatning i Passau på 3*+ hotel465675
Ekstra overnatning i Passau på 4* hotel530715
Pris pr. person1 vejT / R
Transfer München lufthavn - Passau500865

INKLUDERET I REJSENS PRIS:

  • Rejse og ophold som beskrevet iht. program med ophold 8 dage/ 7 nætter i udvendig kahyt med vindue, eget bad og toilet, tv, klimaanlæg, værdiboks mm., i valgt kahytstype
  • Program i henhold til beskrivelse
  • Velkomstdrink og – møde.
  • 7 x morgenmad
  • 6 x selvsmurt frokostmadpakke (for cyklister) eller frokost ombord (for ikke-cyklende deltagere)
  • 6 x aftensmåltider med 2-3 retter og mulighed for menuvalg
  • Gallamiddag med Farvel-cocktail
  • Eftermiddagskaffe og te
  • Aftensnacks
  • Levende musik hver aften
  • Besætningens Gallashow sidste aften
  • Daglig rengøring af kahytten
  • Håndklæder og sengelinned
  • Detaljerede rutebeskrivelser og cykelkort (1 sæt pr. kahyt)
  • Flersproget turleder, som dagligt orienterer om cykelturene og arrangerer udflugter m.m. (Guiden cykler ikke med på de daglige cykelture)

INKLUDERET I COMFORT RELAX-PAKKEN:

  • Turguide som cykler med en lille gruppe
  • Sejladser med småfærger f.eks. til den anden Donau-bred
  • Cider-smagning hos lokal ciderproducent i Øvre Donaudal
  • Vinsmagning i Wachau-regionen
  • Guidet sightseeingtur på cykel i Wien
  • Sightseeing tur med guide til fods og med lille tog i Bratislava

IKKE INKLUDERET I REJSENS PRIS:

  • Cykelleje
  • Rejsen til og fra Passau.
  • Transfer til og fra skibets kajplads og evt. andre transfers.
  • Evt. parkeringsomkostninger ved kørsel i egen bil.
  • Personlig rejseforsikring
  • Drikkevarer
  • Evt. drikkepenge
  • Adgang til museer og attraktioner
  • Evt. tillæg for specifikke kostønsker
  • Personlig rejseforsikring
  • Evt. billet til småfærger til krydsning af Donau
  • Comfort Relax pakke og forskellige valgfrie udflugter, som rederiet arrangerer, og som kan tilkøbes ombord under turen.


Grupperabat:

Vi giver 5% rabat til grupper på mindst 8 personer.

 

Rabat til børn og 3. person i kahyt:

  • 3 år til og med 12 år:  40% rabat
  • 13 år til 99 år: 15% rabat
  • Børn 0-2 år: Pris oplyses ved forespørgsel

Alle priser er angivet pr. person i danske kroner.

Om at leje cykler:

Rederiet har tre standardtyper udlejningscykler:

  • Turcykler med 7 gear og fodbremse
  • Turcykler med 21 gear, frihjul og håndbremse
  • El-cykel

Alle cykeltyper er gode turcykler i Unisex-modeller, og til alle cykler medfølger en cykeltaske til personlige ting, og hvad man ellers har brug for i løbet af dagen.

Alle udlejningscykler er desuden udstyret med reparations- og lappegrej, pumpe og lås.

Endvidere kan lejes forskellige former for børnecykler og udstyr som børnetrailer, efterløbercykler eller lign.

Om at medbringe sin egen cykel:

Det er muligt at medbringe egen cykel, men rederiet påtager sig ingen form for ansvar i forbindelse med evt. skade, tab eller tyveri af cyklen.

Vær dog venligst opmærksom på, at på M/S Theodor Körner opkræves et gebyr på 125 kr. for håndtering m.v. af kunders egne cykler. Gebyret opkræves pr. medbragt egen cykel.

Cykelhjelm er lovpligtig for børn under 12 år (men ikke for voksne) i Østrig.

På skibet kan købes forskellige typer hjelme (ca. 17-50 euros) og diverse cykeltøj og udstyr, men til børn anbefaler vi for en sikkerheds skyld at medbringe egen hjelm, da det ikke kan garanteres, at alle størrelser findes på lager på skibet hele tiden.

Praktisk rejseinformation

På ankomstdagen vil det være muligt at sætte sin bagage af på skibet i løbet af dagen, hvis man ankommer tidligt og gerne vil bruge dagen på at opleve den hyggelige by Passau, som bestemt er et besøg værd i sig selv. Det vil dog ikke være muligt at checke ind på skibet og få tildelt sin kahyt før senere på dagen i forhold til normal check-in.

Rejsen til Passau: 

Med fly:

Nærmeste lufthavn(e) er München, alternativt Wien. Flere flyselskaber har daglige afgange fra Danmark til München med en flyvetid på godt halvanden time. Herfra tilbyder rederiet transfer til Passau (mod gebyr). Alternativt kan man komme til Passau med tog fra både München og Wien (med 1 skift, da ingen af lufthavnene har direkte eller internationale togforbindelser.)

Med tog:
Fra Padborg til Passau: omkring 11 timer med 3-5 skift på vejen.

I egen bil:
Afstanden fra Padborg til Passau er ca. 990 km.

Parkering af bil inkl. transfer til/fra skibet koster ca. 63 € for en parkeringsplads (ikke overdækket) og ca. 74 € i parkeringshus/garage. (Bestilles på forhånd. Betales på stedet.)

Om skibet M/S Theodor Körner

 

M/S Theodor Körner er er dit flydende hjem på turen på og langs med Donau fra Passau til Wien med besøg undervejs i Bratislava.

Det første, du oplever, når du går ombord på dette flodkrydstogtsskib, er den venlige atmosfære og afslappede stemning.

M/S Theodor Körner er et meget rummeligt skib med hele tre passagerdæk. Skibet er nyrenoveret i 2014 og både kahytter og skibets fællesområder har højt komfortniveau og hyggelig stemning.

Ombord på M/S Theodor Körner findes der både restaurant, panorama bar med dansegulv, en salon med terrasse og et stort soldæk med behagelige solstole.

Efter en dag på cyklen kan der desuden slappes af i saunaen, i biblioteket med fri afbenyttelse af bøger og blade eller i baren hvor en musiker hver aften spiller op til dans.

Der er WiFi til rådighed ombord (mod gebyr). Forbindelsen kan variere undervejs på turen.

Kahytstyper

Juniorsuite

Alle skibets 60 kahytter er lækkert indrettet med store vinduer, der kan åbnes på Øvre dæk og Promenadedæk, mens vinduer på Hoveddæk (nedre dæk) af sikkerhedsmæssige årsager ikke kan åbnes.

Alle kahytter er desuden indrettet med eget toilet og badeværelse, fladskærms-tv, hårtørrer, værdiboks og airconditionanlæg.

Skibet har 3 kahytsdæk:

  • Promenadedæk
  • Øvre Dæk er det mellemste dæk
  • Hoveddæk (nedre dæk)
Twin kahyt for 2 pers.

De mange kahytter er fordelt fire forskellige typer:

  • Juniorsuite med dobbeltseng (13-16 m²) findes på Øvre dæk og Promenadedæk
  • 2-sengs kahytter med enkeltsenge (10-12m²) findes på alle 3 dæk
  • 2-sengs ECO-kahytter med køjesenge (8-9 m²) findes forrest og bagerst i skibet på Hoveddæk og Øvre dæk, og kan være mere udsatte i forhold til motorstøj,
  • Singlekahyt, der kan være en standard 2-sengs kahyt eller en 2-sengs ECO kahyt til brug for en person.

Herudover kan der laves en ekstra opredning i en juniorsuite eller 2-sengs-kahyt.

Rejse anmeldelser

Der er endnu ingen anmeldelser for denne rejse

Giv en anmeldelse af rejsen