8 dage
Varighed
Helpension
Forplejning
Hyggecykling
Cykelkrydstogt
12/8 – 16/9 2017
Rejseperiode
Rhinen Mainz-Köln
Destination

UNESCO Verdenskulturarv med Rhinens romantik, historie og skønne vine

Utallige er de romantiske slotte og pragtfulde borge,  der er blevet bygget langs Rhinens bredder på strækningen mellem Köln og Mainz, og hver især fortæller de mange spændende og sjove historier.

Den Øvre-Mellemste del af Rhindalen er rig på legender og eventyr … og her er meget smukt. Rhinen presser sig i denne egn gennem klipper og løber gennem den 2.000 år gamle by Koblenz til et smukt møde med en anden af Europas store floder: Mosel.

Blandt turens mange højdepunkter kan bl.a. nævnes følgende:

  • Introduktion til skibet og byen Köln
  • Beethovens hjemsted og tidligere regeringsby Bonn
  • Königswinter og slottet Drachenburg
  • Byen Andernach med verdens største springvand
  • Charmerende Koblenz, hvor Rhinen og Mosel løber sammen
  • En skøn udsigt over Rhinens smukke landskaber
  • Deutsche Eck (det tyske hjørne) med panoramaudsigt over Mosels og Rhinens sammenløb
  • UNESCO verdenskulturarv i Øvre-Mellemste Rhindal
  • Bopparder Hamm og byen Boppard
  • Smukke  slotte og borge langs Rhinen
  • Legendenden om Lorelei og klippe-monument
  • Den romantiske by Rüdesheim
  • De mange maleriske huse på vejen gennem Mainz, sammen med byens mange kirker, museer og historiske monumenter;

Mere rejseinformation i stikord

SkibM/S Andante
Rejsetype1-vejstur med start i Mainz og slut i Köln (eller omvendt)
SværhedsgradHyggecykling i smukke landskaber langs med flodern Rhinen i Tyskland

Charmerende historiske byer og legendariske landskaber

Smukke landskaber og charmerende historiske byer med mange bindingsværkshuse danner en fantastisk ramme for en både oplevelsesrig og afslappende ferie.

Mange af byerne langs denne del af Rhinen er hjemsted for både fornemme vine og skønne delikatesser, der bidrager til at gøre denne rejse til også en smagsoplevelse.

Oplev ren idyl ved Rhinen på en tur på en kombineret sejl- og cykeltur fra Köln til Mainz  – eller i omvendt retning.

Rutekarakteristik:

Cykelkrydstogt med indkvartering på hyggelig flodbåd.

Turen er en envejstur, der starter i Köln og slutter i Mainz eller modsat, da turen sejles i begge retninger på skift.

I cykler langs med floden, så er hele turen som behagelig kørsel i rimeligt fladt, meget let nedadskrånende terræn, som enhver – selv utrænede cyklister – kan klare uden problemer. Det meste af turen cykles på asfalterede cykelstier, der følger flodens løb, og der er ikke nogen stigninger af betydning.

Cykelstien langs Rhinen er omgivet af høje bjerge, så naturen er meget smuk, men man bestemmer naturligvis selv om man lige skal have en afstikker op ad bakke for at nyde panoramaudsigten. Byerne på ruten ligger tæt, og de fleste er meget hyggelige og charmerende middelalderbyer med bindingsværkshuse, smalle stræder og store pladser.

Ca. 214 km på 6 cykeldage

Köln -Mainz

1

Dag 1: Ankomst Köln

Check ind på M/S Andante fra kl. 17.
Gå en tur i byen og nyd evt. en kold Kölsch øl, som Köln er berømt for, i en af pubberne hvor du kan sidde og nyde udsigten over floden Rhinen. Du bestemmer selv, om du vil tilbringe aftenen ombord på skibet eller i byen.
2

Dag 2: Köln - Bonn, ca. 37 km

Inden cykelturen påbegyndes idag, har du mulighed for at deltage i en gåtur i Kölns gamle bydel og opleve byens domkirke og andre berømte seværdigheder. (Udflugten er en mulighed og ikke inkl. i rejsens pris. Udflugten kan bestilles og betales ombord).
Dagens cykeltur vil føre dig til Beethovens by, Bonn, som tidligere var regeringsby for Vesttyskland, inden Tysklands genforening, og undervejs er det værd at besøge fritidsøen Groov, der ligger midt i et vådområde i Rheinauen i Köln-forstaden Porz Zündorf. Selv om Berlin i sin tid blev udnævnt til hovedstad og regeringsby for det samlede Tyskland, så har Bonn stadig i dag en international atmosfære og flere interessante museer som f.eks. Beethovens Hus, Det Historiske Hus, Rheinau og Bundesviertel med Demokraties Vej.
3

Dag 3: Bonn - Andernach, ca. 45 km

I dag fortsættes cykelturen mod Andernach. Både byen Königswinter med slottet Drachenburg ved Drachenfels (stejl stigning) og Sea Life med akvarier, der rummer flere end 6.000 havdyr er begge et besøg værd. Målet for dagens cykeltur, Andernach, er berømt for verdens største koldtvandskildevæld med en imponerende 60 meter høj fontæne.
4

Dag 4: Andernach - Koblenz, ca. 30 km

På vejen mod Koblenz kan I se slottet Engers i Neuwied. Fremme i Koblenz er det et betagende syn at tage ud til det “Tyske Hjørne” (Deutsches Eck), hvor I kan nyde en panoramaudsigt over stedet, hvor de to store floder Mosel og Rhinen løber sammen. Et andet interessant sted er borgen Ehrenbreitstein, som man kan komme op til med svævebane. (Billetter til svævebanen kan købes ombord).
5

Dag 5: Koblenz - St. Goar, ca. 38 km

Du fortsætter nu rejsen på cykel langs Rhinen gennem det UNESCO-klassificerede Verdensarvkulturområde i Øvre-Mellemste Rhindal. Du kommer forbi den romantiske borg Marksburg, der er det eneste bjergtopsslot i den mellemste del af Rhinen, som aldrig har været ødelagt. Herfra videre til byen Boppard med borgen Kurfürstliche Burg og dagens mål, byen St. Goar. Her finder man resterne af borgen Rheinfels, der er den største af sin art ved Rhinen. Borgene Katz og Maus (Kat og Mus) i St. Goarshausen på den anden side af Rhinen er også et besøg værd.
6

Dag 6: St. Goar - Rüdesheim, ca. 31 km

Langs Rhinen vedbliver I med at komme forbi meget smukke Rhin-slotte som f.eks. Burg Reichenstein og Burg Rheinstein. I cykler forbi den verdensberømte klippe Lorelei og kan genopfriske legenden om pigen, der ifølge sagnet blev til en havfrue, inden I kommer til den charmerende by Rüdesheim. Vi vil tillade os at anbefale en guidet byrundtur til fods i denne historiske by med smukke bindingsværkshuse. (Valgfri udflugt, der kan bestilles ombord. Ikke inkl. i rejsens pris). Eller du kan forkæle dig selv med en tur med svævebanen op til Niederwald-monumentet, hvorfra du også kan nyde den smukke udsigt ud over byen og Rhinen.
7

Dag 7: Rüdesheim - Mainz, ca. 33 km

Nyd jeres sidste cykeldag, hvor Rhinen viser sig fra sin smukkeste side. Byen Eltville am Rhein med dens byvåben, slottet Kurfürstliche Burg, ligger på vejen mod Mainz, som er jeres mål i dag, og præsenterer sig selv med utallige imponerende bygninger. Domkirken Hoher Dom St. Martin er én af Tysklands prægtige domkirker, slottet Kurfürstliches Schloss og hele den gamle bydel med hyggelige stræder og torve som Augustinerstrasse og Kirschgarten med herlige bindingsværkshuse og vinrestauranter er blandt byens gode oplevelser.
8

Dag 8. Mainz, afrejse

Enhver rejse når til sin afslutning, og efter morgenmaden ombord er der check-ud, og besætningen ønsker jer god rejse hjem eller videre.

Har du lyst til at opleve mere af Köln og/eller Mainz, så hjælper vi gerne med ekstra overnatninger.

Ca. 214 km på 6 cykeldage

Mainz - Köln

1

Dag 1. Ankomst Mainz

Check ind på M/S Andante fra kl. 17.
Mainz præsenterer sig selv med utallige imponerende bygninger. Domkirken Hoher Dom St. Martin er én af Tysklands prægtige domkirker, slottet Kurfürstliches Schloss og hele den gamle bydel med hyggelige stræder og torve som Augustinerstrasse og Kirschgarten med herlige bindingsværkshuse og vinrestauranter er blandt byens gode oplevelser.
2

Dag 2: Mainz - Rüdesheim, ca. 33 km

Nyd jeres første cykeldag, hvor Rhinen viser sig fra sin smukkeste side i det UNESCO-klassificerede Verdensarvkulturområde i Øvre-Mellemste Rhindal. Byen Eltville am Rhein med dens byvåben, slottet Kurfürstliche Burg, kommer I til efter at have forladt Mainz. Dagen byder på smukke øer, stejle klippeformationer og vinmarker, der kendetegner området omkring Rüdesheim. Oestrich-Winkel med den store kran til at laste vin med er et kendt landmærke, inden I til sidst når frem til Rüdesheim. Vi vil tillade os at anbefale en guidet byrundtur til fods i denne historiske by med smukke bindingsværkshuse. (Valgfri udflugt, der kan bestilles ombord. Ikke inkl. i rejsens pris). Eller du kan forkæle dig selv med en tur med svævebanen op til Niederwald-monumentet, hvorfra du også kan nyde den smukke udsigt ud over byen og Rhinen.
3

Dag 3: Rüdesheim - St. Goar, ca. 31 km

I cykler fra den charmerende by Rüdesheim og langs Rhinen gennem den smukke Øvre-Mellemste Rhindal, hvor I vedbliver med at komme forbi meget smukke Rhin-slotte som f.eks. Burg Reichenstein og Burg Rheinstein. I kommer også forbi den verdensberømte klippe Lorelei og kan genopfriske legenden om pigen, der ifølge sagnet blev til en havfrue. Fra toppen af klippen har man en smuk udsigt over St. Goar og St. Goarshausen.
4

Dag 4: St. Goar - Koblenz, ca. 38 km

I St. Goar finder man resterne af borgen Rheinfels, der er den største af sin art ved Rhinen. Borgene Katz og Maus (Kat og Mus) i St. Goarshausen på den anden side af Rhinen er også et besøg værd. Herfra videre til byen Boppard med borgen Kurfürstliche Burg. Turen fortsætter langs Rhinen gennem det UNESCO-klassificerede Verdensarvkulturområde i Øvre-Mellemste Rhindal, og I kommer forbi den romantiske borg Marksburg, der er det eneste bjergtopsslot i den mellemste del af Rhinen, som aldrig har været ødelagt. Fremme i Koblenz er det et betagende syn at tage ud til det “Tyske Hjørne” (Deutsches Eck), hvor I kan nyde en panoramaudsigt over stedet, hvor de to store floder Mosel og Rhinen løber sammen. Et andet interessant sted er borgen Ehrenbreitstein, som man kan komme op til med svævebane. (Billetter til svævebanen kan købes ombord).
5

Dag 5: Koblenz - Andernach, ca. 30 km

På vejen fra Koblenz kan I se slottet Engers i Neuwied. Andernach er lige som Koblenz én af Tysklands ældste byer og berømt for at have verdens største koldtvandskildevæld med en imponerende 60 meter høj fontæne.
3

Dag 3: Bonn - Andernach, ca. 45 km

Både byen Königswinter med slottet Drachenburg ved Drachenfels (stejl stigning) og Sea Life med akvarier, der rummer flere end 6.000 havdyr er begge et besøg værd. Dagens cykeltur vil føre dig til Beethovens by, Bonn, som tidligere var regeringsby for Vesttyskland, inden Tysklands genforening, og undervejs er det værd at besøge fritidsøen Groov, der ligger midt i et vådområde i Rheinauen i Köln-forstaden Porz Zündorf. Selv om Berlin i sin tid blev udnævnt til hovedstad og regeringsby for det samlede Tyskland, så har Bonn stadig i dag en international atmosfære og flere interessante museer som f.eks. Beethovens Hus, Det Historiske Hus, Rheinau og Bundesviertel med Demokraties Vej.
7

Dag 7: Bonn - Köln, ca. 37 km

Dagens cykeltur vil føre dig til Beethovens by, Bonn, som tidligere var regeringsby for Vesttyskland, inden Tysklands genforening. Undervejs er det værd at besøge fritidsøen Groov, der ligger midt i et vådområde i Rheinauen i Köln-forstaden Porz Zündorf. Selv om Berlin i sin tid blev udnævnt til hovedstad og regeringsby for det samlede Tyskland, så har Bonn stadig i dag en international atmosfære og flere interessante museer som f.eks. Beethovens Hus, Chokolademuseet ved Rhinen, Ludwig Museum, Det Historiske Hus, Rheinau og Bundesviertel med Demokraties Vej eller den moderne del af byen ved havnen i Rheinaue vådområde med kranhusene. Bryggerierne med deres kendte Kölsch øl viser en afslappet side af storbyen. Du har mulighed for at deltage i en gåtur i Kölns gamle bydel og opleve byens domkirke og andre berømte seværdigheder. (Udflugten er en mulighed og ikke inkl. i rejsens pris. Udflugten kan bestilles og betales ombord).
8

Dag 8 : Köln, Afrejse

Enhver rejse når til sin afslutning, og efter morgenmaden ombord er der check-ud, og besætningen ønsker jer god rejse hjem eller videre.

Har du lyst til at opleve mere af Köln og/eller Mainz, så hjælper vi gerne med ekstra overnatninger.

Rejsedage 2017 med M/S Andante på Rhinen:


Der er afrejse på 4 udvalgte søndage i perioden 12. august 2017 til 16. september 2017, således at skibet sejler turen Köln – Mainz og retur Mainz – Köln to gange i sommerens løb.

DatoRute
12. august 2017Köln - Mainz
19. august 2017Mainz - Köln
9. september 2017Köln - Mainz
16. september 2017Mainz - Köln

På andre datoer sejler M/S Andante turen “Forkælelsestur i Alsace – Rhinen fra Mainz til Basel” (CRU17-AND).

Den aktuelle og specifikke pris ser du nemt ved at udfylde bookingformularen i højre side med ønsket afrejsetidspunkt, kahyttype og antal personer.

Den viste pris giver en umiddelbar indikation af din rejses pris ekskl. tilvalg som f.eks. cykelleje, ekstra overnatninger, transfers og lignende, som kan tilvælges efterfølgende.

INKLUDERET I REJSENS PRIS:

  • Rejse og ophold som beskrevet iht. program med ophold 8 dage/ 7 nætter i udvendig kahyt med vindue, eget bad og toilet, klimaanlæg mm., i valgt kahytstype
  • Program i henhold til beskrivelse
  • Velkomstdrink og informationsmøde
  • 7 x morgenmad
  • 6 x selvsmurt frokostmadpakke (for cyklister) eller let frokost/snacks ombord
  • 6 x aftensmåltider med 3 retter
  • Eftermiddagskaffe og te
  • Diverse Aftensnacks
  • Daglig rengøring af kahytten
  • Håndklæder og sengelinned
  • Detaljerede rutebeskrivelser og cykelkort (1 sæt pr. kahyt)
  • Alle havne- og slusegebyrer
  • Flersproget turleder, som dagligt orienterer om cykelturene og arrangerer udflugter m.m. (Guiden cykler ikke med på de daglige cykelture)

IKKE INKLUDERET I REJSENS PRIS:

  • Cykelleje
  • Rejsen til og fra hhv. Mainz og Köln
  • Transfer til og fra skibets kajplads og evt. andre transfers.
  • Evt. parkeringsomkostninger ved kørsel i egen bil.
  • Personlig rejseforsikring
  • Drikkevarer
  • Evt. drikkepenge
  • Adgang til museer og attraktioner
  • Evt. tillæg for specifikke kostønsker
  • Personlig rejseforsikring
  • Evt. valgfrie udflugter, som rederiet arrangerer, og som kan tilkøbes ombord under turen.


Grupperabat:

Vi giver 5% rabat til grupper på mindst 8 personer.

Rabat til børn og evt. 3. person:

Det er desværre ikke muligt at yde børnerabat på denne tur.

Hvis børnerabatter ønskes, så arrangerer vi også hotelbaserede cykelture ved Rhinen og Mosel, hvor vi har mulighed for at tilbyde rabat til børn og evt. 3. person i opredning. Se mere om disse rejser ved at søge på Tyskland og Rhinen eller Mosel, så er der flere valgmuligheder.

Alle priser er angivet pr. person i danske kroner.

 

Om skibet M/S Andante

 

M/S Andante er er dit flydende hjem på turen på og langs med Rhinen fra Köln til Mainz – eller den modsatte vej.

Skibet sejler i sommersæsonen cykelkrydstogter på de store tyske floder Rhinen, både denne tur og på den overvejende franske del af Rhinen i Alsace fra Basel til Mainz.

Skibet er gennemgående moderniseret i de senere år og indrettet til glade cyklister, som også gerne nyder både livet ombord, de smukke landskaber og skønne lokale specialiteter inden for mad og vine m.m.
M/S Andante er et rummeligt skib til flodkrydstogter og hun er et rigtig godt udgangspunkt for en behagelig ferie i en hyggelig og afslappet atmosfære.

På det øverste dæk, Promenadedækket, finder du en smagfuldt indrettet loungebar og en restaurant med panoramavinduer. På soldækket, der er delvist overdækket, er der stole og borde, hvor gæsterne ombord kan sidde og hygge sig, og endvidere opbevaringsplads til cykler.

Skibet er indrettet med 17 kahytter på Promenadedækket og 26 kahytter på Hoveddækket (nedre dæk).

De tekniske data for M/S Andante er som følger:

  • Længde 74,4 m.
  • Bredde 10,2 m.
  • Fart 8,64 knob eller ca. 16 km/t
  • 1 elevator

Skibet sejler under hollandsk flag. Besætningen er hollandsk eller international og taler ud over hollandsk som minimum engelsk og tysk.

Kahytstyper:

Alle skibets 43 kahytter er udvendige kahytter med store panoramavinduer på Promenadedæk og vinduer i ca. halv højde på Hoveddæk.

Alle kahytter er praktisk indrettet med to enkeltsenge, et skrivebord/sminkebord med spejl og eget bad og toilet.

Herudover er alle kahytter udstyret med:

  • Fladskærms-TV
  • Centralt styret airconditionanlæg
  • Vinduer, der kan åbnes både på øvre og nedre dæk

Kahytterne er alle omkring 8-9 m2.

Der findes 2 stk. single kahytter på Hoveddæk. Alle øvrige kahytter indrettet som Twin kahytter til 2-personer og findes på både Hoveddæk og Panoramadæk.
Når de 2 stk. single kahytter pr. tur er booket vil det for deltagere, der ønsker single kahyt, være muligt at bestille en normal Twin kahyt for 2 personer som single kahyt mod tillæg.

Der er 17 kahytter på øvre dæk og 26 kahytter på nedre dæk.

Om at leje cykler:

Rederiets standardtype udlejningscykel er en god turcykler i Unisex-modeller med 7 gear og både fod- og håndbremser.

Herudover tilbydes el-cykler i begrænset antal, dog kun i forbindelse med forudgående bestilling og bekræftelse.

Endvidere kan lejes forskellige former for børnecykler og udstyr som børnetrailer, efterløbercykler eller lign. mod forudgående bestilling og bekræftelse.


Til alle cykler medfølger en cykeltaske til personlige ting, og hvad man ellers har brug for i løbet af dagen, ligesom udlejningscykler desuden er udstyret med reparations- og lappegrej, pumpe og lås.

Cykeltaske og lås medfølger til hver cykel, mens reparationsgrej oftest vil blive udleveret med 1 sæt pr. kahyt.

Om at medbringe sin egen cykel:

Det er muligt at medbringe egen cykel, men rederiet påtager sig ingen form for ansvar i forbindelse med evt. skade, tab eller tyveri af cyklen.

Vær dog venligst opmærksom på, at der er begrænset opbevaringsplads til cykler på dækket og skibet, og derfor kan der medbringes egne cykler i begrænset antal.

Om cykelhjelm:

Cykelhjelm er ikke lovpligtig i Tyskland, og hjelme forefindes derfor enten slet ikke eller kun i meget begrænset antal på skibet. Man tilrådes at medbringe sin egen hjelm.

Praktisk rejseinformation

På ankomstdagen vil det være muligt at sætte sin bagage af på skibet i løbet af dagen, hvis man ankommer tidligt og gerne vil bruge dagen på at opleve de hyggelige byer, som er udgangspunkter for denne tur.

Det vil dog ikke være muligt at checke ind på skibet og få tildelt sin kahyt før senere på dagen i forhold til normal check-in.

Rejsen til Rhinen: 

Med fly:
Nærmeste lufthavn med direkte flyvninger fra Danmark er Frankfurt Lufthavn.

Der er flere flyselskaber, der flyver hertil dagligt med en flyvetid på ca. halvanden time.

Direkte fra lufthavnen kan man køre med tog til Mainz. Der er afgang hver time, og turen tager ca. 15-20 minutter.

Fra lufthavnen til eller fra Köln tager det knap en time med tog, og også her er der afgang hver time.

Med tog:
Fra Fredericia til Mainz er rejsetiden ca. 8-10 timer.

Fra Fredericia til Köln er rejsetiden ca. 8-12 timer.

I egen bil:
Afstand fra Padborg til Köln: ca. 575 km.

Afstand fra Padborg til Mainz: ca. 685 km.

Der er parkeringsplads tæt ved hovedbanegården i Mainz. Pladsen er uovervåget, og der kan ikke reserveres plads på forhånd. Parkeringsgebyr ca. 10€ pr. dag.

Hvis kortet ikke åbner på din skærm med det samme, så klik en gang mere på fanen “KORT” 

Fra Mainz til Köln

Dag1: Ankomst i Mainz
(Mainz am Rhein, Tyskland)
Dag 2: Mainz - Rüdesheim
(Rüdesheim)
Dag 3: Rüdesheim - St. Goar
(St. Goar, Tyskland)
Dag 4: St. Goar - Koblenz
(Koblenz, Tyskland)
Dag 5: Koblenz - Andernach
(Andernach, Tyskland)
Dag 6: Andernach - Bonn
(Bonn, Tyskland)
Dag 7: Bonn - Köln
(Köln, Tyskland)
Dag 8. Köln
(Köln, Tyskland)

Bemærk venligst, at kortet udelukkende er vejledende og til brug som oversigtskort.

De enkelte markører henviser til byer på ruten og er ikke nøjagtige i forhold til overnatningsteder og lignende.

Fra Köln til Mainz

Dag 1. Ankomst Köln
(Köln, Tyskland)
Dag 2: Köln - Bonn
(Bonn, Tyskland)
Dag 3: Bonn - Andernach
(Andernach, Tyskland)
Dag 4: Andernach - Koblenz
(Koblenz, Tyskland)
Dag 5: Koblenz - St. Goar
(St. Goar, Tyskland)
Dag 6: - St. Goar - Rüdesheim
(Rüdesheim, Tyskland)
Dag 7: Rüdesheim - Mainz
(Mainz, Tyskland)
Dag 8: Mainz
(Mainz am Rhein, Tyskland)

Rejse anmeldelser

Der er endnu ingen anmeldelser for denne rejse

Giv en anmeldelse af rejsen