8 dage
Varighed
Helpension
Forplejning
Hyggecykling
Cykelkrydstogt
15/4 – 21/10 2017
Rejseperiode
Mosel Koblenz-Saarburg
Destination

Eventyrlige landskaber og skønne vine ved Mosel

Skønne cykelture i idylliske landskaber og herlige vine langs Mosel-flodens bredder, gennem verdensberømte vinområder med skove, borge, slotte og naturskønne landskaber. De maleriske landsbyer er kendt vidt omkring for vine som Piesport, Bernkastel-Kues og Zell.

Tag med på et skønt cykelkrydstogt, der følger floderne Mosel og Saar, som slynger sig smukt gennem fascinerende landskaber med eventyrslotte og maleriske bindingsværksbyer. Egnen har været en attraktion i sig selv i mere end 2000 år og er verdensberømt for sine skønne vine.

Oplev den rene idyl ved Mosel-floden på en tur på en sejl- og cykeltur fra Koblenz til Saarburg – eller omvendt.

 

Blandt turens mange højdepunkter kan bl.a. nævnes følgende:

  • Introduktion til skibet og byen Koblenz;
  • Cochem, der er fuld af mange fine bindingsværkshuse, hyggelige gader og en malerisk bykerne;
  • Den berømte vinby Zell, hvor I kan gå en aften rundt i byen og smage på de lokale varer;
  • Romantiske Traben-Trarbach, hvor arkitektur i Judendstil viser sig fra sin flotteste side;
  • Piesport, som er det ældste vinproducende område ved Mosel;
  • Imponerende bygningssværker som Porta Nigra, Konstantin Domkirken og amfiteateret;
  • Saaburg, der også kaldes “Lille Venedig”, og som midt i byen har et vandfald på 20 meter;
  • Mulighed for et besøg på porcelænsfabrikken, Villeroy & Boch.

Mere rejseinformation i stikord

SkibM/S Patria
Rejsetype1-vejstur med start i Koblenz og slut i Saarburg (eller omvendt)
SværhedsgradHyggecykling i smukke landskaber langs med floderne Mosel og Saar
TIlbudCYKELLEJE GRATIS på afgangene 15/4, 22/4, 14/10 og 21/10 2017

Eventyrligt smukke landskaber og verdensberømte vine

Tag med på et cykelkrydstogt, som følger floderne Mosel og Saar, der slynger sig smukt gennem fascinerende landskaber med eventyrslotte og maleriske bindingsværksbyer.

Egnen har været en attraktion i sig selv i mere end 2000 år og er verdensberømt for sine skønne vine fra de hyggelige, små vinbyer ved flodens bred, som f.eks. Piesporter, Bernkastel-Kues, Zell, og Traben-Trarback for blot at nævne et par stykker.

Oplev den rene idyl ved Mosel-floden på en tur på en sejl- og cykeltur fra Koblenz til Saarburg – eller i omvendt retning.

Rutekarakteristik:

Cykelkrydstogt med indkvartering på hyggelig flodbåd.

Turen er en envejstur, der starter i Koblenz og slutter i Saarburg eller modsat, da turen sejles i begge retninger på skift.

I cykler langs med floden, så er hele turen som behagelig kørsel i fladt, meget let nedadskrånende terræn, som alle inklusive børn og ældre kan klare uden problemer.

Cykelstien langs Mosel er omgivet af høje bjerge, så naturen er meget smuk, men man bestemmer naturligvis selv om man lige skal have en afstikker op ad bakke for at nyde panoramaudsigten. Byerne på ruten ligger tæt, og de fleste er meget hyggelige og charmerende middelalderbyer med bindingsværkshuse, smalle stræder og store pladser – og naturligvis vinmarker i terrasser op ad bjerget.

 

Koblenz – Saarburg 

1

Dag 1. Ankomst i Koblenz

Velkommen ombord på M/S Patria, som vil være jeres flydende hotel på hele turen. Besætningen vil give en introduktion til skibet og byen Koblenz, som ligger på Rhinens vestlige bred, hvor floden flyder sammen med Mosel. Tag ud og se sammenfletningen, hvor der også står en 37 meter høj rytterstatue af Wilhelm 1., eller gå på opdagelse i byen. I kan checke ind på skibet fra kl. 16.00.
2

Dag 2. Sejle Koblenz – Alken + cykle til Moselkern og Cochem, ca. 27 km

Fra morgenstunden går turen med båd til Alken, hvor cykelturen starter. I cykler via Moselkern videre til den hyggelige lille by Cochem, der er fuld af mange fine bindingsværkshuse, hyggelige gader og en malerisk bykerne.
3

Dag 3. Cochem – Zell am Mosel, ca. 35 km

Dagens cykeltur fører i første omgang til Beilstein, hvor det kan anbefales at gøre et stop. I kommer forbi Europas stejleste vingård ved Bremmer Calmont, og dagens tur ender i den berømte vinby Zell, hvor I kan gå en aftentur rundt i byen og smaeg på de lokale varer.
4

Dag 4. Zell am Mosel – Bernkastel-Kues, ca. 41 km

Cykelturen fra Zell fører jer til romantiske Traben-Trarbach, hvor arkitektur i Jugendstil viser sig fra sin flotteste side. Herefter indbyder middelalder­markedspladsen i Bernkastel-Kues til en pause, og efter en kort tur gennem byen finder I skibet i Kues. Om aftenen er der mulighed for at besøge en lokal vingård og nyde en vinsmagning med berømte Mosel-vine (udflugt, som kan tilkøbes).
5

Dag 5. Bernkastel-Kues – Piesport – Mehring, ca. 32 km

Dagen begynder med en herlig cykeltur til Piesport, som er det ældste vinproducende område ved Mosel. Her kan I få en rundvisning på plantagen og i de romerske vinkældre (mod tillæg), før turen går videre til landets ældste vinby, Neuma­gen-Drohn. Nyd frokosten her og fortsæt til Mehring, hvor båden venter.
6

Dag 6. Mehring – Trier, ca. 35 km

Start dagen med en cykeltur via Pfalzel til Trier, som er en af Tysklands ældste byer. Gå på opdagelse i områdets romerske fortid, som stadig kan ses tydeligt i impone­rende bygningsværker som Porta Nigra, Konstantin Domkirken og amfiteateret. Skibet venter på jer i Trier. Om eftermiddagen har i mulighed for at opleve byen på en særlig måde, hvis I bestiller en byvandring med en ”traditionel romer” (ikke inkl.)
7

Dag 7. Trier – Saarburg – Mettlach – Saarburg, ca. 20 - 65 km

Dagen starter med, at I sejler eller cykler fra Trier til Saarburg, der også kaldes “Lille Venedig”, og som midt i byen har et vandfald på 20 meter. Nyd dagen i byen, eller kør en hyggelig tur, hvor der er mulighed for et besøg på porcelænsfabrikken, Villeroy & Boch, før turen går tilbage til Saalburg.
8

Dag 8. Saarburg


Enhver rejse når til sin afslutning, og efter morgenmaden er turen slut. Besætningen siger farvel og ønsker jer god tur hjem. Har du lyst til at opleve mere af Koblenz og/eller Saarburg, så hjælper vi gerne med ekstra overnatninger.

Saarburg – Koblenz

1

Dag 1: Ankomst til Saarburg

Gå en tur i Saarburg, der også kaldes “Lille Venedig”, og læg bl.a. vejen omkring det ca. 20 meter høje vandfald midt i byen. Tag ud og se sammenfletningen, hvor der også står en 37 meter høj rytterstatue af Wilhelm den 1. eller gå bare på opdagelse i byen. I kan checke ind på skibet fra kl. 16.00, hvor besætningen vil byde jer velkommen ombord på M/S Patria, som vil være jeres flydende hotel på hele turen. Besætningen vil give en introduktion til skibet og byen Koblenz, som ligger på Rhinens vestlige bred, hvor floden flyder sammen med Mosel.
2

Dag 2. Saarburg via Wasserbillig til Trier, ca. 26 - 64 km

I cykler fra Saarburg gennem et idyllisk naturreservat ved Saar-flodens gamle bugt. Herfra videre til den lille by Igel og dens berømte monument Igeler Saüle. I krydser grænsen til Luxembourg og kører til Wasserbillig, inden I vender tilbage til Tyskland og den charmerende by Trier, som er en af Tysklands ældste byer. Gå på opdagelse i områdets romerske fortid, som stadig kan ses tydeligt i impone­rende bygningsværker som Porta Nigra, Konstantin Domkirken og amfiteateret. Om eftermiddagen har i mulighed for at opleve byen på en særlig måde, hvis I bestiller en byvandring med en ”tra
ditionel romer” (Mod tillæg, ikke inkl. i rejsens pris).
3

Dag 3. Trier - Mehring, ca. 26 km

Start dagen fra Trier med en fin cykeltur til Pfalzel og herefter videre til Mehring, som er hjemby for den største forening af vinproducenter i Mosel-Saar-Ruwer distriktet.
4

Dag 4: Mehring – Piesport – Bernkastel-Kues, ca. 32 km

Tysklands ældste vinby hedder Neuma­gen-Drohn og er jeres første stop på dagens cykeltur. Herfra fortsætter I dagens herlige cykeltur til Piesport, som er Mosels ældste vinområde, inden I afslutter dagen i Bernkastel-Kues. Besøg bl.a. byens markedsplads fra middelalderen og snup en pause i de hyggelige omgivelser med mange bindingsværkshuse. I dag har I mulighed for at få en guidet rundvisning på vingården, i vinmarken og i de romerske vinkældre samt nyde en vinsmagning med berømte Mosel-vine (mod tillæg, ikke inklusiv i rejsens pris).
5

Dag 5: Bernkastel-Kues via Traben-Trarbach til Zell, ca. 46-49 km

Cykelturen fører jer i dag til romantiske Traben-Trarbach, hvor arkitektur i Jugendstil viser sig frem fra sin flotteste side. Herfra fortsætter I videre til vinbyen Zell, som er kendt over det meste af verden for sine skønne vine.
6

Dag 6: Zell am Mosel via Beilstein til Cochem, ca. 39 km

Dagens cykeltur fører i første omgang til Beilstein, hvor det kan anbefales at gøre et stop i byens fantastisk velbevarede gamle centrum. Byen kaldes ofte lidt Torneroseagtigt for “Mosels sovende skønhed”. I kommer forbi Europas stejleste vingård ved Bremmer Calmont, og dagens tur ender i den både smukke og hyggelige by Cochem, som er kendt for at være en typisk Mosel-by med historiske bindingsværkshuse og en malerisk gammel bykerne.
7

Dag 7: Cykle til Alken og sejle til Koblenz, ca. 29 km

Fra Cochem cykler I den sidste smukke cykeltur via Moselkern videre til Alken, der er én af de ældste byer ved Mosel. I Alken møder I M/S Patria og sejler til Koblenz.
I Koblenz kan I bl.a. nyde panoramaudsigten højt oppe fra og se floderne Mosel og Rhinen løbe spektakulært sammen. Det er tydeligt at se, at vandet i de to floder har forskellige farver.
8.

Dag 8: Koblenz

Enhver rejse når sit mål, og denne rejse slutter efter I har spist morgenmad. Besætningen siger farvel og tak for denne gang.

Rejsedage 2017 med M/S Patria på Mosel:


Der er afrejse på udvalgte lørdage i perioden 15. april 2017 til 21. oktober 2017

DatoRuteSæson
15. april 2017Koblenz - SaarburgFor- / Sensæson 1
22. april 2017Saarburg - KoblenzFor- / Sensæson 2
29. april 2017Koblenz - SaarburgFor- / Sensæson 2
6. maj 2017Saarburg - KoblenzMellemsæson
27. maj 2017Koblenz - SaarburgHøjsæson
3. juni 2017Saarburg - KoblenzHøjsæson
10. juni 2017Koblenz - SaarburgHøjsæson
17. juni 2017Saarburg - KoblenzHøjsæson
24. juni 2017Koblenz - SaarburgHøjsæson
1. juli 2017Saarburg - KoblenzHøjsæson
22. juli 2017Koblenz - SaarburgHøjsæson
29. juli 2017Saarburg - KoblenzHøjsæson
5. august 2017Koblenz - SaarburgHøjsæson
12. august 2017Saarburg - KoblenzHøjsæson
19. august 2017Koblenz - SaarburgHøjsæson
26. august 2017Saarburg - KoblenzHøjsæson
16. september 2017Koblenz - SaarburgHøjsæson
23. september 2017Saarburg - KoblenzHøjsæson
30. september 2017Koblenz - SaarburgHøjsæson
7. oktober 2017Saarburg - KoblenzMellemsæson
14. oktober 2017Koblenz - SaarburgFor- / Sensæson 2
21. oktober 2017Saarburg - KoblenzFor- / Sensæson 1

På andre datoer sejler M/S Patria turen CRU7-PAT på Rhinen fra Koblenz til Bad Wimpfen.

Den aktuelle og specifikke pris ser du nemt ved at udfylde bookingformularen i højre side med ønsket afrejsetidspunkt, kahyttype og antal personer.

Den viste pris giver en umiddelbar indikation af din rejses pris ekskl. tilvalg som f.eks. cykelleje, ekstra overnatninger, transfers og lignende, som kan tilvælges efterfølgende.

INKLUDERET I REJSENS PRIS:

  • Rejse og ophold som beskrevet iht. program med ophold 8 dage/ 7 nætter i udvendig kahyt med vindue, eget bad og toilet, klimaanlæg mm., i valgt kahytstype
  • Program i henhold til beskrivelse
  • Velkomstdrink og informationsmøde
  • 7 x morgenmad
  • 6 x selvsmurt frokostmadpakke (for cyklister) eller let frokost/snacks ombord
  • 6 x aftensmåltider med 3 retter
  • Eftermiddagskaffe og te
  • Aftensnacks
  • Daglig rengøring af kahytten
  • Håndklæder og sengelinned
  • Detaljerede rutebeskrivelser og cykelkort (1 sæt pr. kahyt)
  • Flersproget turleder, som dagligt orienterer om cykelturene og arrangerer udflugter m.m. (Guiden cykler ikke med på de daglige cykelture)

IKKE INKLUDERET I REJSENS PRIS:

  • Cykelleje
  • Rejsen til og fra hhv. Koblenz og Saarburg
  • Transfer til og fra skibets kajplads og evt. andre transfers.
  • Evt. parkeringsomkostninger ved kørsel i egen bil.
  • Personlig rejseforsikring
  • Drikkevarer
  • Evt. drikkepenge
  • Adgang til museer og attraktioner
  • Evt. tillæg for specifikke kostønsker
  • Personlig rejseforsikring
  • Evt. valgfrie udflugter, som rederiet arrangerer, og som kan tilkøbes ombord under turen.


Grupperabat:

Vi giver 5% rabat til grupper på mindst 8 personer.

Rabat til børn og evt. 3. person:

Det er desværre ikke muligt at yde børnerabat på denne tur.

Hvis børnerabatter ønskes, så arrangerer vi også hotelbaserede cykelture ved Mosel og Rhinen, hvor vi har mulighed for at tilbyde rabat til børn og evt. 3. person i opredning. Se mere om disse rejser ved at søge på Tyskland og Mosel eller Rhinen, så er der flere valgmuligheder.

Alle priser er angivet pr. person i danske kroner.

 

Om skibet M/S Patria

 

M/S Patria er er dit flydende hjem på turen på og langs med floderne Mosel og Saar fra Koblenz til Saarburg – eller den modsatte vej.

Skibet sejler i sommersæsonen cykelkrydstogter på de store tyske floder Mosel og Rhinen og disses biflodernr Saar og Neckar.

Skibet er moderniseret og specialindrettet til glade cyklister, som også gerne nyder både livet ombord, de smukke landskaber og skønne lokale specialiteter inden for mad og vine m.m.
Skibet er 68 meter langt og har plads til max. 68 gæster ombord. I dag sejler Patria de tyske floder tynde, men indtil for nogle få år siden sejlede hun primært i Holland, og derfor sejles stadig under hollandsk flag og ledelse. Turlederen ombord taler dog som minimum engelsk og tysk.

Det autentiske skib M/S Patria er på øvre dæk indrettet med en hyggelig salon og loungeområde med bar og store vinduer samt separat restaurant på nedre dæk.

På det delvist overdækkede soldæk er der siddepladser med stole og borde til alle gæster, og i den anden ende opbevaringsplads til cykler.

Kahytstyper

Kahyt på Øvre dæk med stort panoramavindue

Alle skibets 34 kahytter er indrettet som 2-personers kahytter, der kan benyttes af 2 personer eller 1 person, som råder over hele kahytten.

Der er 15 kahytter på øvre dæk og 19 kahytter på nedre dæk.

Alle kahytter er praktisk indrettet med to enkeltsenge ved siden af hinanden og eget bad og toilet.

Alle kahytter har vinduer, men af sikkerhedsmæssige årsager er det kun vinduerne på øvre dæk, som kan åbnes, mens alle kahytter på nedre dæk har individuelt regulerbart air condition anlæg.

patria plan

Om at leje cykler:

Rederiets standardtype udlejningscykel er en god turcykler i Unisex-modeller med 7 gear og både fod- og håndbremser.

Herudover tilbydes el-cykler i begrænset antal, dog kun i forbindelse med forudgående bestilling og bekræftelse.

Endvidere kan lejes forskellige former for børnecykler og udstyr som børnetrailer, efterløbercykler eller lign. mod forudgående bestilling og bekræftelse.

Til alle cykler medfølger en cykeltaske til personlige ting, og hvad man ellers har brug for i løbet af dagen, ligesom udlejningscykler desuden er udstyret med reparations- og lappegrej, pumpe og lås.

Cykeltaske og lås medfølger til hver cykel, mens reparationsgrej oftest vil blive udleveret med 1 sæt pr. kahyt.

Om at medbringe sin egen cykel:

Det er muligt at medbringe egen cykel, men rederiet påtager sig ingen form for ansvar i forbindelse med evt. skade, tab eller tyveri af cyklen.

Vær dog venligst opmærksom på, at der er begrænset opbevaringsplads til cykler på dækket og skibet, og derfor kan der medbringes egne cykler i begrænset antal.

Om cykelhjelm:

Cykelhjelm er ikke lovpligtig i Tyskland, og hjelme forefindes derfor enten slet ikke eller kun i meget begrænset antal på skibet. Man tilrådes at medbringe sin egen hjelm.

Praktisk rejseinformation

På ankomstdagen vil det være muligt at sætte sin bagage af på skibet i løbet af dagen, hvis man ankommer tidligt og gerne vil bruge dagen på at opleve de hyggelige byer, som er udgangspunkter for denne tur.

Det vil dog ikke være muligt at checke ind på skibet og få tildelt sin kahyt før senere på dagen i forhold til normal check-in.

Rejsen til Mosel: 

Med fly:
Nærmeste lufthavn med direkte flyvninger fra Danmark er Frankfurt Lufthavn.

Der er flere flyselskaber, der flyver hertil dagligt med en flyvetid på ca. halvanden time.

Herfra er der en togtur på ca. halvanden time til Koblenz og ca. to timer til Saarburg.

Med tog:
Fra Fredericia til Koblenz. Rejsetid: Ca. 8 timer og 45 min. med skift i Hamburg
Fra Fredericia til Saarburg. Rejsetid: Ca. 9-10 timer med skift i Hamburg eller Würtzburg og evt. et lokalt skift.

I egen bil:
Afstand fra Padborg til Koblenz: ca. 675 km.

Hvis kortet ikke åbner på din skærm med det samme, så klik en gang mere på fanen “KORT” 

Fra Koblenz til Saarburg

Dag1: Ankomst i Koblenz
(Koblenz, Tyskland)
Dag 2: Koblenz - Alken - Moselkern - Cochem
(Cochem)
Dag 3: Cochem - Zell am Mosel
(Zell am Mosel, Tyskland)
Dag 4: Zell am Mosel - Bernkastel Kues
(Bernkastel Kues)
Dag 5: Bernkastel Kues via Piesport til Mehring
(Mehring am Mosel, Tyskland)
Dag 6: Mehring - Trier
(Trier, Tyskland)
Dag 7: Trier - Saarburg og evt. rundtur til Mettlach
(Mettlach)
Dag 8. Saarburg
(Saarburg, Tyskland)

Bemærk venligst, at kortet udelukkende er vejledende og til brug som oversigtskort.
De enkelte markører henviser til byer på ruten og er ikke nøjagtige i forhold til overnatningsteder og lignende.

Fra Saarburg til Koblenz

Dag 1: Ankomst i Saarburg
(Saarburg, Tyskland)
Dag 2: Saarburg via Wasserbillig (Lux) til Trier
(Wasserbillig, Luxembourg)
Dag 3: Trier - Mehring
(Mehring am Mosel, Tyskland)
Dag 5: Fra Mehring via Piesport til Bernkastel Kues
(Bernkastel Kues, Tyskland)
Dag 4: Bernkastel Kues - Zell am Mosel
(Zell am Mosel)
Dag 5: Zell am Mosel via Beilstein til Cochem
(Cochem, Tyskland)
Dag 6: Fra Cochem via Alken til Koblenz
(Alken, Mosel, Tyskland)
Dag 7 og Dag 8: Koblenz.
(Koblenz, Tyskland)

Rejse anmeldelser

Der er endnu ingen anmeldelser for denne rejse

Giv en anmeldelse af rejsen